Portugiserne er -med rette- meget stolte af deres heste og de benytter derfor gerne enhver lejlighed til at vise deres heste og deres kunne frem. Her giver vi et lille indblik i nogle af de større arrangementer i Portugal, som er centreret om Lusitanoen:

Feira Nacional do Cavalo – Golegã
Den årlige hestefestival i byen Golegã i Portugal, afholdes hvert år i november.
Festivalen ligger altid i forbindelse med helligdagen São Martinho den 10/11. Den lille by Golegã bliver kaldt Capital de Cavalos: heste hovedstaden. Golegã ligger midt i Portugal langt fra de gængse turistruter og midt i den mest uspolerede del af landet. Festivalen er rustik og meget lokal. Den udspringer fra dengang militæret skulle bruge heste. Her kom avlerne fra hele Portugal med deres heste og stillede dem op på rækker.

Så gik militærets personale rundt og udvalgt de egnede dyr. Efterhånden udviklede det sig til en fest. En fest for Lusitano hesten. Deraf kan man stadigt den dag i dag se hestene stillet op i spiltove, række efter række, langs kanten af den arena der ligger midt i byen. Der handles stadigt mange heste, avlerne fremviser den type der repræsenterer hans eller hendes stutteri og de bedste heste stilles i konkurrencer. Der er opvisninger og shows og byen er levende hele døgnet i en hel uge. Hvert år er der flere af vores medlemmer som tager afsted og det er altid en stor oplevelse

FESTIVAL INTERNACIONAL DO CAVALO PURO SANGUE LUSITANO
Festivalen er det årlige arrangement der afholdes af APSL (Associação Portuguesa do Cavalo Puro Sangue Lusitano) som er dem der står for alt omkring avlen af Lusitano heste. Dette er det officielle Lusitano arrangement for avlerne og Lusitanointeresserede fra hele verden. Normalt er der klasser for 1, 2, 3, 4 års og ældre heste. , Som noget nyt er der også klasser for redne hopper, samling af hopper, kåringer, avler præmiering, ærespræmier og meget mere, der har med avlen af Lusitanoheste at gøre. Her er også konkurrencer, shows og fremvisning af de portugisiske traditioner, blandt andet med Equitação de Trabalho (Working Equitation) og Equitação à Portuguesa, som er traditionel Portugisisk dressur.

Festivalen er en kæmpe oplevelse!